Søger du efter noget specielt ?

Vi tilbyder forskellige aktiviteter, hvor man har mulighed for at komme tæt på dyrene.

Alle aktiviteter skal bookes på forhånd ved at skrive til info@alpacas.dk

Gårdbesøg

Oplev dyrene på dyrenes betingelser

Vi viser gerne vores dyr frem til interesserede – på dyrenes betingelser.

Alpacaer er af natur reserverede, men engang imellem lader de os komme helt tæt på, hvilket vores gæster nyder godt af.

Vi tvinger ikke vores dyr til at være selskabelige, så når de kommer tæt på vores gæster, er det fordi, de er lige så nysgerrige som gæsterne.

Varighed ca 1 time
Pris: 150,- DKK pr person

Bemærk: Husk at iføre dig praktisk tøj, der gerne må blive snavset, samt praktiske og lukkede sko.

Marken kan både være våd og mudret altefter vejret.

Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer.

Alpacafodring

Vær med til at fodre alpacaerne

Vær med til at give dyrene mad.

Vi giver vores alpacaer pillefoder 1-2 gange om dagen afhængigt af årstid.

Vi har et par forkælede hopper, som kun spiser, hvis de bliver håndfodret… skal du være med til at give dem dagens vitaminer og mineraler ?

Tidspunkt afhænger af årstiden (vores alpacaer vil helst fodres i dagslys)

Varighed ca 1 time
Pris: 150,- DKK pr person

Bemærk: Husk at iføre dig praktisk tøj, der gerne må blive snavset, samt praktiske og lukkede sko.

Det er en forudsætning, at du ikke er dårligt gående, eftersom fodring foregår på mark og i stald.

Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer.

Alpacaopdrætter

Vil du prøve livet som alpacaopdrætter ½ dag

Bliv alpaca opdrætter for en dag.

Vær med til at give alpacaerne mad, muge ud i stalden og hør lidt om, hvordan det er at holde alpacaer i Danmark.

Altefter årstid er der supplerende opgaver såsom:
– højdrægtige hopper, der skal tilses
– føl, der skal have sundhedstjek
– socialisering og grimetræning
– …

Varighed ca 3½ time
Pris: 850,- DKK pr person

Bemærk: Husk at iføre dig praktisk tøj, der gerne må blive snavset, samt praktiske og lukkede sko.
Det er en forudsætning, at du ikke er dårligt gående, eftersom meget af dagen vil foregå på folden.

Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer.

Praktik

Hvad skal du uddanne dig som…

Brænder du for at komme tæt på alpacaen og søger du en oplevelse ud over det sædvanlige… så lad Holmegaard Alpacas puste til ilden og give dig et kort praktikophold, hvor du er med til at fodre, muge ud og tage hånd om alle de dejlige dyr på gården.

Vi lærer dig lidt omkring alpacaen og fortæller om, hvordan det er at holde alpacaer i Danmark.

Varighed 5 dage af ca 2½ time
Pris: 1500,- DKK pr person

Bemærk: Husk at iføre dig praktisk tøj, der gerne må blive snavset, samt praktiske og lukkede sko.

Det er en forudsætning, at du ikke er dårligt gående, eftersom meget af dagen vil foregå på folden.

Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer.

Mentor

Mentorforløb

Holmegaard Alpacas tibyder mentorforløb hvor vi gennem vejledning, sparring og coaching deler vores viden og erfaring for at støtte en mentees udvikling og hjælpe denne i processen frem mod at nå nye mål.

Formålet med mentorstøtten er gennem løsningsfokuserede samtaler og aktiviteter at hjælpe borgere til at afklare egne ressourcer og opnå nye indsigter, således at borgeren bliver i stand til at tage ansvar for sit eget liv og indgå i og benytte sig af samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud.

Altefter hvor i processen borgeren er, vil mediation kunne benyttes i forløbet for at skabe et rum, hvor borgeren selv finder sin vej frem.

Varighed ca 2 timer
Pris: 500,- DKK pr person

Bemærk: Husk at iføre dig praktisk tøj, der gerne må blive snavset, samt praktiske og lukkede sko.

Det er en forudsætning, at du ikke er dårligt gående, eftersom meget af dagen vil foregå på folden.

Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer.

Tante Annes pusterum

En pause fra det hele…

Tante Annes Pusterum er et rum for dig, der har brug for ro, mediation eller et pusterum fra hverdagens stress.

Kom tæt på alpacaerne og mærk hvilken indflydelse de har på dig.

Ligesom delfiner betegnes også alpacaerne som terapidyr, som kan give ro.

Hvis du ønsker det, kan vi ligeledes tilbyde mediation.

Mediation benyttes traditionelt til at løse konflikter mellem flere parter, men metoden kan ligeledes anvendes ved indre konflikt hos en enkelt person.

Gennem mediationen, der forløber i en struktureret proces, hjælper mediatoren personen med selv at finde en tilfredsstillende løsning. Mediatoren træffer ingen afgørelser, men støtter personen i at løse konflikten selv.

Varighed ca 1 time
Pris: 250,- DKK pr person

Bemærk: Husk at iføre dig praktisk tøj, der gerne må blive snavset, samt praktiske og lukkede sko.

Det er en forudsætning, at du ikke er dårligt gående, eftersom meget af dagen vil foregå på folden.

Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer.

Dette website benytter cookies. Ved at fortsætte på denne side accepterer du anvendelsen af cookies, som udelukkende benyttes til at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere