Er du også faldet for alpacaernes skønne væsen

… vi har alpacaer, der søger nye græsgange og søde familier

Inden du anskaffer dig alpacaer

Det er en god ide at lære så meget om deres adfærd som muligt – ikke blot for at forstå deres signaler og sprog, men også for at sikre, at du ikke utilsigtet opmuntrer til negativ adfærd.

Alpacaer er byttedyr, hvilket formentlig spiller den største rolle I forhold til deres generelle adfærd. Mens et rovdyr får adrenalin af at jage sit bytte, vil et byttedyr få adrenalin af at løbe væk fra en potentiel fare.

En alpaca vil fra naturens side undgå fare og eventuelle trusler, men er en af de få byttedyr, som har et så udbredt flokinstinkt, at de vil forsøge at samles og kæmpe mod et rovdyr, istedet for at løbe væk, når det er muligt. På grund af dette er de ekstremt afhængige af flokken for at give dem sikkerhed, ro og beskyttelse.

Ligesom andre flokdyr har alpacaerne et hierarki. Normalt betyder dette, at der i flokken vil være en eller flere alfaer, som advarer de andre mod farer og disse vil blive særligt ophidsede, hvis de skilles fra flokken. På grund af denne sociale struktur anbefales det altid at have mindst 3 alpacaer gående sammen, da dette giver tryghed og skaber mulighed for udvikling af et sundt socialt hierarki.

Holmegaard Alpacas sælger kun alpacaer, der skal gå i en flok med artsfæller.

3 dejlige drenge sælges

Bugatti, Levi og Mowgli

Disse 3 dejlige drenge søger kærlig familie/værested.

Drengene er socialiseret og grimetrænet.

Alpacaerne er socialiseret og grimetrænet

Når man taler om en socialiseret alpaca, betyder det, at dyret har lært at kommunikere passende med artsfæller men også med andre levende væsner.

De forstår at tyde kommunikationssignaler og som følge deraf opføre sig hensigtsmæssigt i sociale situationer. Samtidig er alpacaen i stand til at reagere på sine omgivelser og ændrede situationer og forstår at håndtere dem afslappet – uanset om det er en traktor, der kører på folden, en baby der skriger eller en sportsvogn, der kører forbi. For en socialiseret alpaca udgør uventede hændelser, fremmede mennesker eller støj som regel intet problem. Den socialiserede alpaca følger situationen angstfrit men kan stadig være forsigtig af natur.

Bemærk at socialisering er kommunikation og reaktion på miljøet, ikke berøring.

Grimetræning startes op, når alpacaen er minimum 6 måneder, så vi er sikre på at alpacaen fysisk kan tåle grimen, er moden nok og vi ikke opmuntrer til forkert adfærd (det er vigtigt at alpacaen kender forskel på alpacaflokken og menneskelig kontakt)

En grimetrænet alpaca føler ikke irritation fra grimen og kaster derfor ikke med hovedet for at få den af. Derudover har den ikke tegn på angst.

Inden salg vil alpacaen derudover have gået i snor, men er ikke nødvendigvis gåturstrænet.

Holmegaard Alpacas giver nye ejere indblik i, hvordan dyrene er trænet, så man kan videreudvikle deres færdigheder, når de er flyttet hjemmefra.

Nedenstående alpacaer er flyttet hjemmefra

Ascari

Cole, Eminence og George

Eddie

Porsche

Dette website benytter cookies. Ved at fortsætte på denne side accepterer du anvendelsen af cookies, som udelukkende benyttes til at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere